Crumple zone Capture éphèmère Flyfucking FORMATIONER GB Transmission #1 genreX Here we are now
Lighthouses of England and Wales Rain Forrest Cycle Screen Play Second Music for a European Concerthall Speaker vs. Speaker WORKSHOP: S_S_S Session S_S_S
< forrige
Second Music for a European Concerthall
Opførelse: Torsdag d. 10. maj kl 19:30
Kunstner:
Medvirkende: Aarhus Symfoniorkester
Second Music for a European Concerthall
 
I løbet af det sidste år har jeg komponeret 4 stykker for de fire store europæiske ny-musik ensembler med deres specifikke lokale koncertsale i tankerne. Disse værker kan opføres i en hvilken somhelst sal. Alle er de svære at opføre og provokerer folks forudindfattede meninger om koncertsituationen.

– til Ensemble Modern, Freiburger Barockorchester og Mozartsalen i Alte Oper i Frankfurt, august 1994:
Second Music of a European Concert Hall: Ensemble Modern/Freiburger Barockorchester/Benoît Régent. Mozartsaal.

– til Ensemble InterContemporain og Espace de Projection i IRCAM, Pompidou Centret, Paris, november 1994:
Third music for a European concert hall (espro: eic: I love my life)

– til London Sinfonietta og Royal Albert Hall, London, august 1995:
Clarinet Concerto

– til Asko Ensemblet og Paradiso Amsterdam, august 1995:
ASKO PARADISO: the Fifth Music. Resumé with C. P. E. Bach

I enhver henseende anser jeg Second Music of a European Concert Hall for det bedste stykke, jeg har skrevet.

Disse stykker arbejder med afstand og ressonans fremfor med rumlige effekter a la Gabrieli eller Gruppen. Musikerne frembringer lyden, og bygningen gør resten, idet den selv agerer som instrument.

Da rummet kan være en måde at artikulere teater musikalsk, fungerer disse stykker ved hjælp af koncertsals-lytterens sansning, bevidthed og opmærksomhed: der ville helt klart ikke være nogen mening med at lave dem i et teater. Dog er scenens funktion i klarinetkoncerten ligeså betydningsfuld som i et teaterstykke, og scenen skal være fuldstændig tom og undgå stole, stativer og andet udstyr.

Man forsøger bevidst at undgå at være komponistisk i denne musik: for mange “musiklige” kunstgreb og for meget musik-semantisk underforståethed distraherer fra den fysiske og akustiske proces, der udfolder sig. Tonale samklange er så neutrale som muligt og kun til stede (hvis overhovedet) som en sekundær ting. På samme måde er tutti-aktiviteterne meget sparsomme: for meget akkompagnement bygger en forkert forventning om koncert-retoriske begivenheder op.

Jeg arbejder ofte med de materielle kvaliteter af instrumentallyde – tasternes, rørenes, åndedragets, buernes og strengenes lyd i sig selv, ikke som avantgarde-effekt.

Stille musik er svært at spille, og svær musik er svært at spille svagt. Det er også svært at opnå reel stilhed i en musikopførelse.

Dette stykke tager dets tid: det er for det meste sagte, udramatisk og begivenhedsløst.

Stykket er et forsøg på at finde en enkel, abstrakt musik, som stadigvæk er fortællende ved at implementere parametre som retning og afstand (reelt, illusorisk eller imaginært) til en klang.
Og undgå kontekst, konsekvens, udvikling og kunstfærdighed, eller “musikalitet”, i konventionel forstand.
Det er ikke en “musikagtig” musik med alle dens idiosynkratiske parametre, men lyden, instruentet frembringer og hvad der sker, når den aktiverer/aktiviserer det akustiske rum.
Ting ved deres ekstreme yderste, eller balancerende mellem normalitet og ekstremitet, der viser en ny slags virtuositet og kontrol, hvor udøveren er fri til at udvikle hans eller hendes potentiale og espressivitet med instrumentet.
Ikke en øvelse eller en undersøgelse, ikke et “avantgarde” kunstværk, men et forsøg på at finde en vej imellem de to, ved at prøve og ved at gøre brug af hvad der er set og hørt fungere.

Programnote © Benedict Mason, oversat af Thomas Agerfeldt Olesen

INFO om billetpriser, åbningstider, adresser etc.

> Læs mere

MEDVIRKENDE:
> Kaj Aune

Spor 2007 - festival