Aarhus Symfoniorkester Bernard Parmegiani Jacob Anderskov Kaj Aune Cecile Babiole Natasha Barrett Jacob Brandt-Pedersen Eric-Maria Couturier Laurent Dailleau Søren Daugbjerg Ensemble 2000 djTRIO erikm Maria Laurette Friis The Ghettoblaster Ensemble
Henriette Groth Juliana Hodkinson Benedict Mason Christian Marclay Ikue Mori Ivo Nilsson Dalila Khatir Michael Nyvang Jonas Olesen Zeena Parkins Jakob Riis Sensors_Sonics_Sights Bjørn Svin Atau Tanaka Jørgen Teller Van Gogh Jennifer Walshe
< forrige
Jacob Brandt-Pedersen
Jakob Brandt-Pedersen optræder med The Ghettoblaster Ensemble d. 12. maj, hvor hans nye komponistion FORMATIONER opføres
Eksternt link: www.spacecontroller.dk
Jacob Brandt-Pedersen
Komponist, Denmark (DK), 1960
 

Hvordan vil du karakerisere kunstens potentiale? 
I vores verbaliserede samfund, er det en befrielse at udtrykke sig nonverbalt!
Kommunikation gennem lyd og billeder foregår på et langt mere ubevidst plan end sproglig kommunikation. Ved at kommunikere i en abstrakt form igennem sanserne har man direkte adgang til menneskets ubevidste forståelseslag.

Hvilke muligheder, kvaliteter og begrænsninger finder du i lyden som materiale?
Jeg synes det er interessant hvordan lyd påvirker det rum, det foregår i. Lyd breder sig ud fra lydkilden og sætter rummets molekyler i bevægelse. Det er denne bevægelse, der når lytterens øre og bliver opfattet som musik. Netop fordi lyden bevæger sig igennem rummet, bliver den også påvirket og farvet af dette. Derfor lyder den samme musik forskelligt alt efter hvor den bliver spillet. Omvendt kan et stykke musik ændre vores opfattelse af et rum. 

Hvad mener du kendertegner det vellykkede værk?
Jeg mener myten om det ultimative skelsættende værk adskilt fra tid og rum er falsk. Jeg ser mere kunst som en process. Ethvert værk bygger på tidligere værker, det gælder både egne værker, men bestemt også andres. De ting jeg går og laver idag ville være utænkelige, hvis ikke andre havde lavet ting før mig, og jeg ikke havde lavet andre værker før dette. Det er al sammen denne nonverbale dialog, og det ene udsagn bygger på det andet. 

Hvad kendetegner din medvirken på SPOR? 
En udenforstående vil nok først og fremmest blive blændet af at The Ghettoblaster Ensemble er grundlæggende meget anderledes end andre ensembler, så det i sig selv bliver en del af oplevelsen. Men da dette er det 5. værk, jeg skriver til ensemblet, er det klart at jeg er langt i processen med at udforske ensemblets specielle muligheder. Mit værk bygger således på erfaring med hvad der fungerer og ikke fungerer fra mine og andres tidligere værker. For mig at se er ensemblets mest unikke egenskab, at man kan skrive et multispeaker-værk, hvor højttalerne bevæger sig i forhold til hinanden i løbet af kompositoinen. I mit værk FORMATION har jeg brugt dette til at skabe skiftende formationer af lyd, hvor formation skal forstås som placering af højttalere/musikere i rummet.

MEDVIRKENDE:
> Jacob Anderskov

Spor 2007 - festival