IDE OG BAGGRUND: SPOR festivalen er en ny festival i Århus for nutidig lyd- og tonekunst. Vi har valgt at kalde festivalen for SPOR, fordi navnet fortæller mange ting om, hvad festivalen er: hver festival har sit eget kunstneriske SPOR, der skiftes SPOR hvert år, den vil gerne sætte SPOR i sindet  – lydspor, om man vil. 


SPOR festivalen vil, som den ældre festival for ny musik Numus, give indblik i den nye internationale og danske tone-og lydkunst. Numus festivalen blev 25 år gammel inden initiativtager Karl Aage Rasmussen overlod et nyt festivalinitiativ til yngre kræfter.
Ligesom Numus var det, er SPOR en festival for musik, der forsøger at bryde med kommercialisme og vanetænkning. Målet med SPOR er at lave festivaler, der kompromisløst forsøger at vise sider af den moderne musik - festivaler som er levende, visionære og fulde af kraft.

SPOR lader hvert år én kurator eller et kuratorfællesskab forme programmet. Kuratoren sikrer, at festivalen bliver udtryk for én stærk kunstnerisk vision. Kuratoren tegner kun festivalen i ét år, så finder vi – gennem en konkurrence, og gennem invitation fra bestyrelsen – en ny kurator til året efter. På den måde sikrer vi os, at festivalen hvert år skifter SPOR og undgår ensretning. Konkurrencen kan man læse om – og tilmelde sig –
her

ORGANISATION: Bag SPOR er en bestyrelse, der består af komponister og musikere, som alle er en del af Århus´musikliv: Lasse Laursen/Komponist og docent ved DJM//Jens Voigt Lund/komponist (næstformand)//Anna Berit Asp Christensen (festivalleder)//Anne Marqvardsen (festivalleder)

Bestyrelsens arbejde følges gennem kontinuerlige møder af et repræsentantskab, der består af: Leif Balthzersen/Chef for Aarhus Symfoniorkester//Mimi Lund/Arrangement, Musikhuset Aarhus//Lene Juul Sørensen/Den Jyske Opera//Niels-Ole BoJohansen/ProfessorDJM//Erik Kaltoft/Leder af Aarhus Sinfonietta


KURATOR KONKURRENCE:
SPOR-festivalen søger kurator til festivalen 2009. Vil man deltage i konkurrencen om at blive kurator, skal man indsende sit programforslag senest 1/8 2007

  > læs mere



Kurator konkurrence

Vil du være kurator på SPOR-festivalen 2009?

> Om konkurrencen

information og billetbestilling:
info@spor-festival.dk